JON HOLLESEN
PANUMKORETS DIRIGENT 2003-2024
Jon Hollesen var Panumkorets dirigent i 21år indtil sin for tidlige død i 2024.
Han var uddannet cand.mag. i musikvidenskab og dramaturgi ved Aarhus Universitet, sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt uddannet fra VoiceEmbodiment.
Givet Jons gennemgribende rolle for Panumkoret og hans musikalske arv står denne side nu i hans minde.
Tanker om og til Jon fra Panumkoret
Jon blev dirigent for Panumkoret i 2003, og da vi i 2023 fejrede korets 30-årsjubilæum, fejrede vi samtidig 20-årsjubilæum for Jon som dirigent for Panumkoret. Det var en fest af dimensioner, som så mange tidligere fester i korets historie, og det gav så god mening, at jubilæet både var for koret og for Jon. For Jon elskede Panumkoret, og Panumkoret elskede Jon.
Tirsdag efter tirsdag havde Panumkoret samlet sig omkring Jon - vi udstrakte vores trætte, stressede kroppe til fællesmassage og yoga-opvarmning, og vi gik lette og glade derfra efter fælles skønsang beriget med Jons helt særlige evne til at skabe en smuk klang i koret. Klangen er Panumkorets varemærke, og det er takket være Jon.
At være i Panumkoret under Jons ledelse handlede ikke kun om at synge. Det var også hylende morsomt. Ikke mindst på grund af Jons utroligt mange, sjove anekdoter, der tit trængte sig på midt i indstuderingen. Og hertil kom Jons helt særegne brug af metaforer, såsom "træk vejret som om du er ved at tage en pizza ud af ovnen", "syng som en flodhest/ en syg kalkun/ en guldfisk/ en udsmider fra Randers", "luk for gas og vand, og klem 5-kronen helt flad til sølvpapir mellem balderne", og mange flere maleriske, sproglige finurligheder, der på en eller anden måde altid virkede og gav mening, når Jon gav dem liv.
Alt dette gjorde, at kor hos Jon ikke kun var en musikalsk oplevelse for os i Panumkoret, men en oplevelse for hele kroppen: for hjernen, for humoren, for etikken, for æstetikken og ikke mindst for sjælen - "Vi giver hinanden gaver, hver gang vi synger sammen".
Jons tilgang til musikken og til fællesskabet var formet af store ambitioner, store armbevægelser og en kompromisløshed, som af og til gav sved på panden, men som altid endte i en kæmpe forløsning, når det lykkedes - og det gjorde det som regel. Jon insisterede altid på, at man skulle gøre sig umage, da middelmådighed ikke var en mulighed, og man måtte aldrig være ligeglad.
Jon gav altid sig selv fuldstændigt i musikken og i sin insisteren på, at vi skal røre hinandens og publikums hjerter. Jon skabte en velkomst og en ånd af altid at være velkommen og en del af fællesskabet. Hans personlige engagement gjorde, at man følte sig godt modtaget og set. Han lagde mærke til hver af os. Jon var en utroligt god lytter og var altid interesseret, hvis man rakte ud. Man kunne altid – og utroligt mange har gjort det igennem tiden – komme til Jon for gode råd og hjælp til livets store spørgsmål, og man kunne være sikker på, at de altid kom fra et kærligt og ordentligt sted.
Jon var højtidelig i sit arbejde og ville noget med alle koncerter og værker. Intet var bare fyld. Det var også hans menneskelige karakter og måde at møde verden på. Men lige så højtidelig og ambitiøs han var i sit arbejde, lige så uhøjtidelig var han som person, og han var altid den første til at grine af sig selv - og den der grinede højest. Det var inspirerende, og det gjorde ham til en god ven, fordi han forenede det inspirerende med et medmenneskeligt blik på sig selv og andre.
Jon og Panumkoret har sunget, rejst og festet sammen i over 20 år, og det gør os til hinandens livsvidner. Vi har sunget til hinandens bryllupper og fødselsdage og brugt hver tirsdag, korrejser og hver 'SiLøNo' sammen. Vi har været vidner til hinandens livskriser og livslykke - og senest har vi med glæde budt Ebbe, Magda og Svend velkommen her i verden og set stoltheden og kærligheden hos Jon, som kun en forælder kan stråle med.
Jon var en livskraft, der tiltrak og drog andre med sig. Vi vil savne ham resten af vores jordiske tid, men også tage ham med os videre og videreføre hans arbejde i Panumkoret.
Kærligst, dit Panumkor
